Normalt laver jeg ikke rigtig kage ud over en chokoladekage eller en omgang cookies indimellem, men nu fik jeg lige en fiks ide så det blev til denne lækre chessecake - for lækker det blev den virkelig lækker !!
Ingredienser:
Bund:
100 g Smør
200 g Digestive kiks
Smør og sukker til formen
Creme:
4 blade husblas
400 g flødeost naturel
1 lime, saften og revet skal heraf
1½ dl cremefraiche 18 %
125 g flormelis
4 dl piskefløde
Gelé:
3 dl solbærsaft
3 blade husblas
Fremgangsmåde
Bunden:
Smelt smørret i en gryde og knus kiksene fint, bland herefter kiksene samme med det smeltede smør, og kom kiksesmassen i en smurt springform på ca 22 cm i diameter. Kom kiksemassen i bunden, og pres den godt sammen – ca. ½-1 cm op ad kanten.
Bag kiksebunden 15-20 min ved 200 grader, indtil den er gylden på overfladen. Tag den ud af ovnen og afkøl.
Creme:
Start med at lægge husblassen i blød i koldt vand. Rør dernæst ost,limesaft,limeskal,cremefraiche og flormelis sammen til en ensartet masse i en skål, osten kan godt klumpe lidt så jeg gjorde det med en elpisker.Pisk fløden til skum i en anden skål.
Nu smeltes den i en skål over vandbad og kommes i ostecremen hvor den hurtig røres i, efter det røres flødeskummen i og der røres tilpas sammen.
cremen kommes i et jævnt lag ud over kiksebunden og stilles på køl i ca en time før det startes på geleen.
Gelé:
Læg husblassen i blød i koldt vand, imens bringes solbærsaften i kog. Når saften koger tages den af varmen og den udblødte husblas tilsættes et ark af gangen under omrøring. Afkøl solbærgeleen til den er finger-varm (det er vigtigt den ikke er varm da den vil smelte ned i kagen), og hæld den forsigtigt over flødeostecremen og sæt kagen i køleskabet 3-4 timer til cremen har sat sig.
Servering:
Server den med et drys granatæble kerne og lidt chokoladesovs henover.
Pho nudelsuppe med med oksekød
19 timer siden
0 kommentarer:
Send en kommentar